• Området
  • Husene
  • Fællesskabet
  • Byplanen
  • Shops & kultur
  • Naturoplevelser
  • Om
  • Hustyper og priser
  • Interesselisten
  • Skip to main content
  • Skip to footer

Jerslevpark

Et aktivt bofællesskab 55+

  • Området
  • Husene
  • Fællesskabet
  • Byplanen
  • Shops & kultur
  • Naturoplevelser
  • Om
  • Hustyper og priser
  • Interesselisten

Natur og oplevelser

Området omkring Ubby-Jerslev byder på noget af Danmarks prægtigste natur. Der er derfor al mulig grund til at tage vandreskoene på og gå på opdagelse - alene eller sammen med andre.

naturparken_teaser

Naturpark Åmosen og Fugledegård Besøgscenter

Læs mere

tissoe_topic

Tissø område og roklub

Læs mere

vaerslevstien_teaser

Værslevstien

Læs mere

istidsruten_teaser

Istidsruten: Ny naturhistorisk rute

Læs mere

© istidsruten.dk

Holbæk Kommune

Vandre- og cykelruter

Læs mere

© Holbæk kommune

Naturpark Åmosen

Naturpark Åmosen - 5 minutter fra os

Naturparken Åmosen er med sine 10.500 hektar Sjællands sidste og eneste vildmark. Den enorme naturpark strækker sig fra Storebælt og Kalundborg cirka 45 km ind i Vestsjælland til Store Åmose ved Stenlille og Sorø.

Området er internationalt kendt for sine kulturværdier, bopladser fra stenalderen og vikingefundene ved Tissø. Åmosen er udpeget som habitatområde, og området er et af de få uforstyrrede naturområder på Sjælland.

naturpark_aamosen_0909
© Agerbæk
© Agerbæk
© Naturpark Åmosen
© Naturpark Åmosen
© DGI
© DGI

Oplev dyrelivet ved Tissø og Skarresø

Naturparken byder på et varierende landskab med vandløb, søerne Tissø og Skarresø samt et stort skovområde. Det er et godt udflugtssted med mange smukke skove, veje og udsigter.

Dyrelivet gør det ekstra spændende at besøge naturparken. Ved Skarresø og Tissø kan man fx være heldig at se havørne og andre fuglearter, og der er gode muligheder for fangst, hvis du fisker i søerne. Naturparken huser også Sjællands største
kronhjortebestand.

Fugledegård besøgscenter

Naturparken rummer Fugledegård besøgscenter, som ligger på vestbredden af Tissø. Stedet var engang Nordeuropas største og rigeste bebyggelse fra sen jernalder og vikingetiden. I dag byder det på udstillinger om naturparken, besøg i et fugletårn og guidede ture. Det er muligt at finde overnatning i et shelter efter aftale med parkens naturvejleder.

Kilde: naturparkaamosen.dk

Læs mere her

Se video om naturparken

Tissø

Tissø - 4 minutter fra os

Er du interesseret i fugle, er du landet det rigtige sted. Søen er et mekka for fuglekiggere, lystfiskere og naturelskere, og Tissø er sammen med Lille Åmose og Hallenslev Mose udpeget som EU-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde - også betegnet NATURA2000.

Tissø er Danmarks fjerdestørste ferskvandssø.

© Naturpark Åmosen
© Naturpark Åmosen
© Naturpark Åmosen
© Naturpark Åmosen

Et rigt fugleliv

Om vinteren er Tissø et vigtigt rasteområde for vandfugle som gæs, især sædgås, grågås og canadagås. Knopsvane, pibesvane og sangsvane raster i pænt antal og blisgås og bramgås i mindre antal. Gravand, lille skallesluger, stor skallesluger og blishøne lægger også gerne ruten forbi.

Havørn og lappedykker

Havørne er sjældne i Danmark, men de findes ved Tissø. Havørnepar jager året rundt ved Tissø og yngler lejlighedsvis ved søen.

Tissø er også en af landets bedste lokaliteter for toppet lappedykker og det sted på Sjælland, hvor der raster flest pibesvaner om vinteren.

Et godt sted at studere fuglelivet er fuglekiggerhuset på bredden af Tissø, som er en del af Naturpark Åmosen og Formidlingscenter Fugledegård.

Tissø roklub - også for seniorer

Tissø Roklub ligger blot fem minutter fra bofællesskabet. Her har du mulighed for dyrke motion og deltage i et aktivt fællesskab. Klubben er stiftet i 1950 og har cirka 100 medlemmer.

Er du medlem, kan du benytte dig af forskellige bådtyper. Også kajakker, som kan bruges på åen selv i dårligt vejr. I 2013 opførte klubben en ny tilbygning med kajakrum og motionsrum.

Seniorhold

Klubben har en seniorafdeling med en gruppe seniorer (60+), som ror mandag og onsdag formiddag. I øjeblikket er der cirka 25 superseniorer. I sommerhalvåret ror de på Tissø, og distancen er typisk 12 kilometer (søen rundt). I vinterhalvåret ror de ergometer i klubbens træningslokale. Her står 13 romaskiner, og der er desuden mulighed for at træne med vægte samt mave- og rygmaskiner. Når turen eller træningen er slut, er det tid til kaffe og hygge!

Kilde: Tissø Roklub

Læs mere her

© Tissø Roklub
© Tissø Roklub
tissoe_roklub_2

Værslevstien

Værslevstien - lige uden for døren

Langs vores bofællesskab løber Værslevstien - en 24 km lang natursti. Gennem marker og haver og forbi gravhøje og små byer. Stien er som en rejse gennem natur og kultur, hvor du følger den nedlagte jernbane fra Skovbakkerne ved Værslev til Gørlev Station. På turen får man et flot kig over Tissø og ser måske nogle af de 280 urter, som er registreret langs Værslevstien, der også er et yndet udflugtsmål for flere vandre- og cykelklubber.

paa_sporet_knap

TV2 har lavet en film om Værslevstien, hvor turen går med veterantog og cykel

vaerslevstien_1
© Agerbæk
© Agerbæk
© Agerbæk
© Agerbæk

Istidsruten

Ny naturhistorisk rute

© Nordea Fonden
© Nordea Fonden

Istidsruten - 2 minutter fra os

I løbet af 2020 forventes Istidsruten at være klar til nysgerrige cyklister, som vil opleve, hvordan istiden for mere end 20.000 år siden har formet landskabet.

Istidsruten er i alt 250 km lang. Uanset, om du besøger den på dagsudflugt eller tager på cykelferie, vil du opleve et storslået landskab, som vækker stærke følelser af frihed og samhørighed med naturen. På ruten kan du bevæge dig i de unikke spor, fra dengang landet blot var en bunke grus og sten skyllet ned med isen fra nordlige himmelstrøg. Du kan køre til stranden over moser og enge eller gennem stille skove, og du kan besøge de mange hyggelige byer, som giver mulighed for tiltrængte pauser og kulturelle oplevelser. Kilde: istidsruten.dk

Kilde: istidsruten.dk

Tilblivelsen af Istidsruten er blevet muliggjort igennem støtte fra Nordea-fonden og LAG-Midt Nordvestsjælland.

Se filmen her

Vandre- og cykelruter

I og omkring Naturpark Åmosen findes en række forskellige stisystemer, som er ideelle til vandring og cykling. Ruterne byder på et skiftende landskab, hvor vand og land nogle steder går i et, mens kysten andre steder rejser sig skarpt og stejlt

© DGI
© DGI
© Holbæk Kommune
© Holbæk Kommune

Dansk Vandrelaug arrangerer løbende vandreture til de ruter, der ligger lige uden for vores seniorbofællesskab, og med den store variation af cykelruter kan du altid finde én, der passer dig.

Kilde: naturparkaamosen.dk

Inspiration og populære ruter til fods og på cykel

Find inspiration her

Footer

jerslevpark-logo_green

Kontakt:
Seniorlandsby.dk ApS
Lundagervej 4
8722 Hedensted

-
Mail: info@wulffgroup.dk
Cvr.nr.: 36735511

Projektadresse
Enager 1
4490 Jerselv Sj.
(ingen postmodtagelse)

© Copyright Jerslevpark · All Rights Reserved

Website by Sandvall