Husene
Bæredygtigt, komfortabelt og æstetisk
I et stærkt samarbejde med Metsä Wood (producent) og Profile (forhandler og konstruktør af de bærende rammer) har vi udviklet en unik bygningskonstruktion baseret på bæredygtighed, lavenergi, holdbarhed og ingen eller minimal vedligeholdelse. Konstruktionen er samtidig udviklet i et æstetisk samspil med en smuk arkitektur og optimal indretning for enlige og seniorer.


Det frie spænd på næsten 7 meter har muliggjort en optimal arealudnyttelse. Helt uden krinkelkroge og bærende skillevægge. Der er lette skydedøre uden dørtrin og gedigne, rengøringsvenlige materialer.
Læs mere om husenes indretning og se flere billeder på siden Hustyper og priser
Mød holdet bag husene

Producenten
Metsä Wood er blandt verdens største Kerto-producenter og en del af den finske skovbrugskoncern Metsä Group. Metsä Group er ejet af 125.000 finske skovejere, hvilket gør den til et af Europas største kooperativer.

Arkitekten
Husene er tegnet af arkitekt Peter Dalsgaard, direktør og partner i tegnestuen Cubo Arkitekter i Århus. Cubo blev stiftet i 1992 af arkitekterne Peter Dalsgaard, Bo Lautrup, Lars Juel Thiis og Ib Valdemar på basis af en række vundne arkitektkonkurrencer.
Du kan læse mere om Peter Dalsgaard og Cubo arkitekterne her:

Ingeniøren
Metsä og konstruktionsingeniør, Morten Veibel Kristiansen, Drias A/S i Tørring, har foretaget alle de konstruktionsmæssige og statiske beregninger.
Læs mere om Drias her:
Stærkt og bæredygtigt byggeri giver god kvalitet
Noget af det mest unikke ved vores huse er den måde, de er bygget på.
Kerto-konstruktion med mange fordele
Husene bygges på bærende konstruktioner af Kerto-rammer. Kerto er væsentligt dyrere end traditionelle spær-træ løsninger, men giver en række æstetiske og tekniske fordele.

Først og fremmest er Kerto et enestående stærkt og stabilt materiale. Arkitekten har derfor kunnet placere den bærende konstruktion i yderkonstruktionen, hvilket giver et imponerende frit spænd på næsten syv meter med loft til kip og optimale indretningsmuligheder, uden at skulle tage hensyn til bærende, indvendige skillevægge.
Minimalt varmetab
De bærende rammer af kerto-spær betyder tillige færre samlinger end et traditionelt byggeri med træskelet og hanebåndspær. Endelig er det også en ekstremt formstabil løsning, som sikrer mod fugt og giver et behageligt indeklima.

Traditionelt byggeri:
Risikopunkter i forhold til dampspærre og tæthed.

Kerto rammekonstruktion: Risikopunkter i forhold til dampspærre og tæthed.

Træ er bare godt for klimaet
Kerto produceres af 100 % sporbart træ fra skove i Norden, der drives efter bæredygtige principper. Bæredygtigheden kombineres med talrige andre fordele, så materialet fremstår stærkt, let og ensartet med enestående akustiske egenskaber og minimal termisk ekspansion.
Træ er et mere bæredygtigt valg i byggeri end fx beton, tegl og stål, fordi det giver det bedste samlede CO2 regnskab.

Facader i certificeret, bæredygtig rødgran
Facaderne på husene udføres med færdigmalede profiler i certificeret, bæredygtig rødgran fra skove i Mellem- og Nordsverige og fra Finland, hvor vækstbetingelserne er optimale. Træerne er langsomtvoksende, hvilket giver den bedste kvalitet. Træet leveres af Frøslev Træ som kun anvender rødgran fra bæredygtigt skovbrug certificeret enten som FSC eller PEFC.
Vil du vide mere?
Find flere informationer om Kerto og træ som byggemateriale i disse to film.
Bæredygtighed betyder, at du lever på jorden på en måde, der ikke går ud over dine børn og børnebørn og den mest effektive måde du kan bidrage til en udvikling i den rigtige retning, er at købe et hus bygget på bæredygtige principper. Når du køber et hus bygget af FSC/PEFC mærkede materialer, er du tillige med til at beskytte vores natur. I en FSC/PEFC-skov bliver der ikke fældet mere træ end skoven kan reproducere. Samtidigt er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet og at de mennesker som arbejder i skoven er uddannede og får ordentligt sikkerhedsudstyr og løn.